Vi præsenterer Maya og 3ds Max
Indie
 

Spørgsmål og svar

Oversigt
Nu kan nyuddannede, freelancere, selvstændige spiludviklere, hobbyudviklere og 3D-kunstnere under opstart få adgang til Autodesk® Maya®- og Autodesk® 3ds Max®-softwaren til en mere overkommelig pris.

 

Læs vores ofte stillede spørgsmål (FAQ) for at se, om du er berettiget til at abonnere på Maya eller 3ds Max til selvstændige brugere.

Spørgsmål og svar

 

  1. Hvem er berettiget til at abonnere?
    Du er berettiget til at abonnere, hvis du opfylder følgende krav.
    • Brugers/organisations årlige bruttoomsætning ifm. kreativt arbejde skal være mindre end den maksimale grænse for dit land.
    • Du må ikke bruge licensen på noget projekt, der er værdiansat over $ 100.000 USD
    • Kun én (1) licens kan bruges pr. bruger eller organisation
    • Tilbuddet gælder kun i følgende lande: 3ds Max / May
       
  2. Vil jeg som abonnent på 3ds Max/Maya til selvstændige brugere have adgang til abonnementsfordele?
    Ja, abonnenter vil have adgang til fordelene ved et Autodesk-abonnement.
     
  3. Er 3ds Max/Maya til selvstændige brugere en trimmet version af softwaren?Tilbuddet til selvstændige brugere har samme funktioner og funktionalitet som den fulde softwareversion af 3ds Max og Maya.
     
  4. Fås der en gratis prøveversion af 3ds Max/Maya til selvstændige brugere?
    Der er ikke en gratis prøveperiode for 3ds Max- eller Maya-produkter til selvstændige brugere. Der findes dog gratis prøveversioner af både 3ds Max og Maya.
     
  5. Fås produkterne til selvstændige brugere globalt?
    3ds Max og Maya til selvstændige brugere fås kun på alle Autodesks standard-e-store-websteder: 3ds Max / Maya
     
  6. Kan jeg abonnere på produkter til selvstændige brugere på månedsbasis??
    Tilbuddene på 3ds Max og Maya til selvstændige brugere fås kun som årsabonnement.
     
  7. Hvordan er 3ds Max/Maya til selvstændige brugere anderledes end studieversionen af 3ds Max og Maya?
    Kun kvalificerede uddannelsesinstitutioner og studerende er berettigede til en studielicens. Studielicensen kan kun bruges til uddannelse, træning eller forskning. Maya og 3ds Max til selvstændige brugere kan bruges til kommercielle, professionelle eller andre udbyttegivende formål.
     
  8. Jeg har i øjeblikket Maya/3ds Max til selvstændige brugere via pilotprogrammet. Hvordan påvirker dette mig?
    Hvis du allerede har abonneret på Maya/3ds Max til selvstændige brugere via pilotprogrammet, vil dit abonnement udløbe ved aftaleperiodens ophør. Når dit abonnement udløber, og hvis du stadig opfylder berettigelseskravene for dette tilbud (se spørgsmål 1), vil du kunne abonnere på det nye tilbud til selvstændige brugere.
     
  9. Hvad sker der ved udløbet af mit årsabonnement på Maya eller 3ds Max til selvstændige brugere?
    I lighed med andre Autodesk-abonnementer vil både Maya og 3ds Max til selvstændige brugere blive fornyet automatisk ved udløbet af aftaleperioden. Læs mere om indstillingerne for automatisk fornyelse på Autodesk Knowledge Network.
     
  10. Kan jeg bruge min licens for selvstændige brugere til kommercielle formål?
    I modsætning til en studielicens fås produkterne til selvstændige brugere til kommercielle formål, så længe du opfylder berettigelseskravene (se spørgsmål 1).
     
  11. Indeholder mit produkt til selvstændige brugere et Arnold-visualiseringsværktøj?
    Ja, produkterne til selvstændige brugere har alle de samme funktioner og muligheder som den fulde version, herunder også det integrerede Arnold-visualiseringsværktøj. 
     
  12. Hvad er forskellen mellem Maya til selvstændige brugere og Maya LT?
    Maya til selvstændige brugere er en fuld version af Maya, som er beregnet til alle berettigede brugere eller organisationer. Maya LT er en trimmet version af Maya, der er designet specifikt til selvstændige spiludviklere. Der er ikke nogen berettigelseskrav til Maya LT, og der er ikke mulighed for rendering, funktioner til dynamik eller værktøjer til bevægelsesgrafik. Se hele listen over forskellene på Maya og Maya LT på: https://www.autodesk.com/compare/compare-features/maya-vs-maya-lt
     
  13. Jeg er freelancer og har indgået kontrakt med et studie, der har en bruttoomsætning på over USD 100.000. Må jeg bruge 3ds Max eller Maya Indie?  

    Hvis den pågældende virksomhed har indgået kontrakt med dig om at levere et specifikt digitalt produkt (som en model eller en rendering), der har en værdi på under USD 100.000, må du bruge 3ds Max eller Maya til selvstændige brugere.  

    Hvis virksomheden derimod har engageret dig på tidsbasis til at arbejde på et projekt, skal der købes en fuld kommerciel licens for den periode, hvor du arbejder på projektet.  
     

  14. Jeg arbejder på et indie-spil, der ikke har skabt omsætning endnu. Jeg har imidlertid modtaget økonomisk støtte, der beløber sig til over USD 100.000. Er jeg stadig berettiget til at bruge 3ds Max og Maya til selvstændige brugere? 

    Hvis dit spil har modtaget økonomisk støtte, der overstiger grænsen på USD 100.000, er du ikke berettiget til at bruge produkterne til selvstændige brugere og skal bruge de komplette kommercielle versioner af produkterne. 
     

  15. Jeg er med i en lille gruppe af kunstnere, der arbejder på et sideprojekt ved siden af vores primære erhverv. Indtægterne fra vores primære erhverv overstiger USD 100.000 for hver af os. Vi har ikke oprettet en juridisk enhed i forbindelse med vores sideprojekt. Hvis indtægterne fra vores sideprojekt er under USD 100.000, er vi så berettigede til at bruge 3ds Max og Maya til selvstændige brugere? 

    Hvis I ikke har oprettet en juridisk enhed, og bruttoomsætningen fra sideprojektet er under USD 100.000, er I berettigede til at bruge 3ds Max og Maya til selvstændige brugere. 
     

  16. Jeg er freelancer og arbejder på et projekt, der med tiden vil indbringe over USD 100.000, men det har ikke nået den omsætning endnu. Må jeg stadig bruge 3ds Max eller Maya til selvstændige brugere? 

    Ja, du må bruge 3ds Max eller Maya til selvstændige brugere, indtil din omsætning når USD 100.000. På det tidspunkt skal du skifte til den komplette kommercielle version af 3ds Max og/eller Maya.  



Flere oplysninger om krav til berettigelse for 3ds Max og Maya - for selvstændige brugere

 

Licensen for selvstændige brugere til softwaren Autodesk® 3ds Max® og Autodesk® Maya® er beregnet til at give uafhængige kunstnere billigere adgang til en licens på 3ds Max og Maya i forbindelse med kommercielle projekter. Softwaren er imidlertid ikke beregnet til at blive brugt af personer eller organisationer, der har en omsætning på over USD 100.000* om året, eller til projekter med budgetter på over USD 100.000. 

 

Bemærk, at hvis du bliver engageret af en organisation, der har en omsætning på over USD 100.000 om året, kan du ikke få en licens på Maya eller 3ds Max Indie – uanset om du er freelancer, deltidsansat eller fuldtidsansat. Hvis det er tilfældet, skal du bruge en fuld licens. Virksomheden skal enten købe en licens til dig, eller også skal du selv købe den (uanset om du så opkræver pengene fra den virksomhed, du arbejder for, eller ej). Formålet med dette er at forhindre, at virksomheder undlader at betale Autodesk for den softwarelicens, de bruger til deres projekter. 

 

Begrænsningen gælder, hvis du bliver engageret af en organisation, der har en omsætning på over USD 100.000 om året. Begrænsningen gælder ikke for salg af digitale varer til sådanne organisationer – så længe din samlede omsætning fra dette salg ikke overstiger grænsen på USD 100.000. 

 

Her er nogle eksempler, der kan hjælpe dig med at forstå, hvornår og hvor du er berettiget til at bruge 3ds Max og Maya til selvstændige brugere: 

 

Du skaber og sælger digitale produkter og er blevet kontaktet af en spilvirksomhed med en årlig omsætning på over USD 100.000 om at levere et aktiv (uanset om det er en hyldevare eller en speciallavet vare). Du bliver betalt en fast pris for det leverede "produkt". I dette tilfælde må du, hvis din omsætning er under USD 100.000, bruge Indie. Eksempler på aktiver kan være 3D-modeller, teksturer eller sågar renderinger. 

 

Du bliver kontaktet af en arkitektvirksomhed med en omsætning på over USD 100.000 til at arbejde som freelancer for at skabe en visualisering for dem. Du bliver betalt en løn per time/dag/uge, indtil projektet er færdigt, og aktiverne tilhører virksomheden – i dette tilfælde må du ikke bruge en Indie-licens. 

 

Den primære forskel er, om det, du laver, med rimelighed kan siges at være dit eget arbejde, eller om du er engageret af virksomheden. Hvis du producerer og sælger din egen intellektuelle ejendom (IP) og tjener mindre end USD 100.000 om året på dette, er du berettiget til at bruge Indie. Hvis du er engageret af en organisation, der tjener mere end USD 100.000 om året, er du ikke berettiget til at bruge Indie, heller ikke selvom du tjener mindre. Vi forventer, at virksomheder, der tjener mere end USD 100.000 om året, betaler for de fulde kommercielle licenser på den software, de skal bruge (såvel som kunstnere).  
 

*Bemærk, at denne grænse varierer afhængigt af brugslandet.  

 
© Copyright 2022 Autodesk Inc. All rights reserved | Beskyttelse af personlige oplysninger | Juridiske bemærkninger | Anmeld manglende overholdelse
©Autodesk 2022